Download IObit Uninstaller gratis herunder
Download det gratis og simple oprydningsprogram IObit Uninstaller her.
IObit Uninstaller er et gratis oprydningsprogram udviklet af IObit til Microsoft Windows. Det vil sige, at programmet kan hjælpe dig med at få styr på din computer, hvis en uoverskuelig mængde programmer har hobet sig op på dit system. Programmet kan hentes her.
Vi kender det alle sammen. Vi har en computer, der har stået et par år, og I løbet af den tid har man installeret en masse forskellig software. Software du sikkert ikke bruger mere. Det kan også være, at man ved uheld i installationen af et program, også har accepteret at få hentet et andet ned, der er med i installeren som reklame. Det kan gøre din computer langsommere og stjæle dyrebar plads, og derfor er det altid en god ide, at få ryddet op i sit system. Det lyder umiddelbart som en større opgave, men med IObit ved hånden, kunne det ikke være lettere.
Nem og overskuelig oprydning på din computer
Når man går i gang med at rydde op på sin computer ved hjælp af IObit, så forsyner den dig med en liste, der indeholder de programmer, der er installeret på din computer. Sådan kan man let kigge sit system igennem for software, man reelt ikke bruger, og som bare fylder på din computer. Støder du på et program, som du mener, du ikke har brug, så trykker man bare på det i listen. I toppen af IObit vil der da være en stor grøn knap, der har teksten ”Uninstall”. Klikker man på denne knap, vil IObit automatisk slette dette program, og alt hvad der hører til det på computeren. Programmer har tit den vane, at de altid efterlader nogle få filer tilbage på dit system, i tilfældet af, man installerer det igen. Men IObit rydder også op i dem, og det er en af fordelene ved dette dybdegående oprydningsprogram.
I forlængelse af dette har IObit også en liste over de programmer på dit system, der fylder mere end det normale: store programmer (Large Programs i softwaren). Det gør det nemmere at få et overblik over de reelle syndere på din PC, der fylder i modsætning til mindre programmer, som ikke fylder det store. På få minutter kan man altså frigive en stor mængde plads på sin computer for at få den til at køre bedre, eller for at installere noget, der er relevant for dig.
Kom af med de irriterende toolbars på din browser
Ens internetbrowser har som udgangspunkt en indbygget toolbar, der er specielt designet til netop den specifikke browser, så du kan få mere ud af den. Det er helt normalt og en god ting for dig. Men har man været uopmærksom i installationen af noget software, kan der have sneget sig en helt anden toolbar ind, for at tage den originales plads. De kan virke forvirrende, er sjældent gode, og så har du ikke valgt dem selv. Det kan være svært manuelt at fjerne dem, specielt hvis man ikke ligefrem er en computerhaj. Men der er ingen grund til bekymring, for IObit kan let hjælpe dig her også.
Som nævnt tidligere, har IObit en liste over dine programmer, som du kan rydde op i. Den har dog også en liste over toolbars installeret på din computer. Sidder man med en ikke standard toolbar i sin browser, der er til mere besvær end gavn, så gør IObit det så simpelt som det kan være, at få den slettet. Dette kan desuden også gøre din browser hurtigere.
En opryddet og hurtig computer sparer dig stressen
Der er ikke noget værre, end at bruge en computer, når det tager et par langsomme minutter at åbne selv den mindste ting. Det er stressende og frustrerende. Det er ligesom sit eget skrivebord: man gider ikke bruge 5 minutter på at finde sin bedste kuglepen mellem 20 andre, der er løbet tør for blæk. Med IObit ved hånden kan man nyde alle de fordele, der er ved at have en opryddet computer. Nu er det slut med det uoverskuelige hav af mapper og programmer, man umuligt kan danne sig et overblik over. IObit er en god ven at have ved sin side, når man gerne vil have styr på sine ting på computeren. IObit skal nok sørge for, at den eneste kuglepen, du finder på dit skrivebord, er den du gerne vil bruge.
Det har aldrig været nemmere at rydde op på sin computer
IObits styrke som oprydningsprogram er dens simplicitet. Der er ingen komplicerede processer, man skal igennem for at fjerne sine uønskede programmer. IObit danner overblikket over din computers systemer for dig, og det eneste den kræver af dig, det er er, at du vælger, hvad der skal blive, og hvad der ikke skal. Hvis man er usikker om et program, man gerne vil slette, kan den endda sende dig til softwarens hjemmeside, hvor du kan tage din egen beslutning. Med ét klik er programmet væk, og dermed også en hovedpine.
Simpel og lækker brugerflade til alle og enhver
Når du bruger IObit er du aldrig i tvivl om, hvad hvilken knap på brugerfladen gør. Den er skåret helt ind til benet, og derfor kan man med det samme gå i gang med programmet uden de store problemer.
I essensen forklarer brugerfladen egentligt sig selv, så selv den mest uvante computerbruger kan finde ud af det. Samtidig har IObit også et lækkert, moderne og simpelt design. En sort baggrund, hvor alt det vigtige er highlightet med hvidt eller grønt.
Alternativt software
IObit Uninstaller er blot ét valg ud af en lang række oprydningsprogrammer. Skulle man ikke være tilfreds, er der derfor en del af tage af.
PC Decrapifier er en lignende software designet til at rydde op på din computer. Den kan samtidig sikkerhedskopiere dine filer, i tilfældet af, man har slettet noget af det forkerte. Derfor kan den også fint bruges sammen med IObit Uninstaller, der ikke har denne funktion. PC Decrapifier kan hentes her til Windows.
Konklusion
Ønsker du at få orden på dine filer? Ønsker du at få dette gjort simpelt og hurtigt? Så er IObit et stærkt valg til at komme i gang med oprydningen på den mest simple måde internettet tilbyder.
Muligheder for download af IObit Uninstaller - Danske servere
Download IObit Uninstaller her (gratis og kontrolleret for virus)Detaljeret information om IObit Uninstaller
-
Licens:
Freeware -
Størrelse:
18.6 MB -
Version:
9.0 -
Tilføjet:
21/09-2011 -
Sidst opdateret:
19/09-2019 -
Kritikers vurdering:
80/100 points -
Understøtter officielt OS:
Win10/Win8/Win7/Vista/XP -
Producent:
IObit